Inriggerinstruktion

Inrigger:

Inriggeren er en meget stabil og sødygtig bådtype. 

På en inrigger sidder åregangen på rælingen, roerne sidder forskudt bag hinanden og båden styres af en styrmand. Undervejs på turen skiftes plads i båden, så alle kommer på styrmandspladsen.

Vi har 2-årers og 4-årers inriggere. 

Inriggeren er en bådtype, der egner sig til alle uanset alder, køn og form. Inriggerroning er en af de sportsgrene, der giver den mest alsidige
motion til hele kroppen.

Bådtypen er velegnet til korte og lange ture, idet der er plads til bagage.

Gig:

Giggen er en smallere og hurtigere bådtype end en inrigger. Den har åregangene på nogle rigge udenfor båden. Roerne sidder lige bag hinanden, og hver roer har 2 årer.

Du bliver frigivet, når kurset er gennemført, og en instruktør finder, at du:

  • er fortrolig med materialet

  • har bevist, at du kan svømme 300m

  • har roet 100km i inrigger/gig

Nedenstående materiale vil blive brugt i forbindelse med instruktionen i inrigger/gig:


Nedenstående materiale bruges i forbindelse med korttursstyrmandskurset i inrigger/gig: 
 

Hvad Er inriggerroning?

 

  • God motion

  • Godt socialt samvær

  • Masser af frisk luft og sol

  • Hyggelige fællesture

  • Aktive ferieture 

Desuden har man som inriggerroer adgang til alle de øvrige faciliteter i Ry Roklub.

Tilmelding Og/ Eller Yderligere Oplysninger

Du er altid velkommen til at henvende dig til inriggerudvalget (Carsten Riis) for yderligere oplysninger og for tilmelding til instruktionen. 

Du tilmelder dig inriggerinstruktion 2024 her: https://www.ry-roklub.dk/forsiden

Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Din tilmelding er først gældende, når vi har modtaget din betaling af såvel kursusafgift som kontingent.

Tirsdag d. 19. marts kl. 19.00 inviterer Ry Roklub til informationsaften, hvor vi vil fortælle om, hvad vi kan tilbyde som klub, ligesom der vil være mulighed for at se vores bådtyper mv og ikke mindst at stille spørgsmål.

Arrangementet foregår udenfor, så vi opfordrer vores gæster til at tage varmt tøj på.

Alle er velkomne - det kræver ikke tilmelding.


Arrangementet foregår udendørs ved Ry Roklubs lokaler på Siimtoften 15.

Oversigt Over Inriggerkursus 2024

Instruktionen starter med et weekendkursus, og når det er overstået, opfordrer vi til, at du deltager i roningen på de almindelige roaftener tirsdag og torsdag. Desuden har vi planlagt nogle opfølgningsaftener, som fremgår af programmet nedenfor.

Rokurset 2023 foregår i weekenden 13.-14.  april, men inden da skal vi en  tur i svømmehal, torsdag den 11. april for at aflægge svømmeprøve.

For at komme ud at ro skal du svømme 300 meter. Samtidig med svømmeprøven får du en introduktion til de forskellige typer af redningsveste, som klubben benytter til inriggerroning, og du prøver at tage veste på i vandet

Efter weekendkurset bliver der enkelte aftener, du skal reservere:

tirsdag d. 16. april kl. 18.30
instruktion, opsamling/repetition

torsdag d. 25. april kl. 18.30
instruktion, opsamling/repetition

torsdag d. 7. maj kl. 18.30
instruktion, opsamling/repetition

tirsdag d. 9. maj kl. 09.00 - 15.00 (Kristi Himmelfart)
tur til Slåensø - mere om dette på særskilt opslag

torsdag d. 16. maj kl. 18.30 
instruktion, opsamling/repetition

torsdag d. 28. maj kl. 18.30 
instruktion, opsamling/repetition

torsdag d. 11. juni kl. 17.00
fællestur/ frigivelsestur til Emborgbroen

tirsdag d. 8. august kl. 18.30
rotur med opfriskning af diverse kommandoer samt opfølgning på instruktion

tirsdag d. 20. august kl. 18.30
Kæntringsøvelse

lørdag d. 31. august
Klubdag og Kanindåb

Ud over ovenstående datoer har I også mulighed for at deltage i klubroning, tirsdag og torsdag kl 18:30.

Instruktionen er sammensat af Ry Roklub, men tilpasset Dansk Forening for Rosports (DFfR's) krav. Når kurset er bestået, bliver du "frigivet" som roer i Ry Roklub og i andre DFfR sammenhænge. Frigivne roere må frit benytte klubbens inriggere/gig.
Der skal dog altid være en styrmand med i båden.