Udbygning Af Forhallen I 2002

De massive murstenskonstruktioner var blevet skæve og havde slået store revner, fordi undergrunden gennem årene havde sat sig. Det krævede en renovering. Samtidig var der et ønske om at ændre opbygningen, så hele forhallens areal kunne udnyttes til ophold.

Forhallen blev bygget i forbindelse med den store udvidelse af klubhuset i 1967. Trappen i forhallen skal danne overgang fra det pælefunderede hus og ned til terrænet - som jo langsomt sætter sig gennem årene. Derfor kræver den en speciel konstruktion. I 1967 havde man valgt en direkte fundering (læs nærmere her).

Byggeriet løb op i 80.000,- kr. men med god støtte fra Ry Kommunes Lokale og anlægsfond endte vi med en beskeden udgift svarende til ca. 70,- kr pr. medlem.

Den oprindelige halvmur ses i venstre side af billedet - under et slag bordtennis i 1977.

Muren danner overgang mellem det pælefunderede hus til terrænet, hvor murværket er funderet direkte på.

Gennem vinduerne skimtes murstensmurene, som fyder over 2 m af forhallen.

Vinduerne, der nåede helt ned til terræn, er rådne i bunden og trænger til udskiftning.

Nedbrydningsarbejdet er i gang. Det er årets kaniner, der tager sig af det.

Her er det Allan Bramming, der knokler på.

Det er et støvet arbejde med det grove værktøj.

Rasmus Pedersen in action.

Hovedmændene bag det det praktiske arbejde.

Ejner Ærø aggerer skruestik, mens Jens Dalsgaard lægger det afgørende snit.

Det nye gulv er ført helt ud til vinduerne, og opbygning af trappen er begyndt.
Trappen udføres så den er hængt op i de eksisterende bjælker og er dermed båret af pælefunderingen ligesom resten af huset.
Fremtidige sætninger vil således ikke kunne påvirke trappen, men kun "klinke gulvet".

Trappen tager form.
Kun rækværk mangler, inden der lægges linoleum på hele gulvet, og søjlerne sættes tilbage.

Ejner Årø tilpasser og lægger de sidste brikker på plads.

Jens Dalsgaard tilskærer udvekslingerne mellem bjælkerne, som skal bære gulv og trappe.