Turprogram 2026

Turudvalget præsenterer Årets Turprogram

 

Turene er for alle bådtyper og I kan tilmelde jer på de forskellige opslag i klubben, eller på hjemmesiden. 

Vi ses på vandet! 

Turudvalget

25. - 26. april kl. 7.00 - Randerstur

 

Selvfølgelig skal vi have en tur til Randers. 

Lørdag ror vi til Tange, hvor vi overnatter og får noget god mad. Søndag morgen skal vi slæbe over ved Tangeværket og ror videre til Randers, hvor vi forventer at være ved Randers Roklub ved 17 tiden.

Tilmelding i kalenderen på hjemmesiden. Frist for tilmelding er 22. april.

14. maj kl. 9.00 - Slåensø

 

Kaninholdets første længere tur går som sædvanligt til Slåensø - turen er ikke kun for kaniner, alle er velkomne til at deltage på turen.

På vejen derud holder vi ind på Lilleø og drikker morgenkaffe og spiser rundstykker, og når vi kommer ud til Slåensø, 
går vi en tur rundt om søen, inden vi indtager en lækker, medbragt madpakke.

Hvis vejret er til det, og vi ikke skal skynde os hjem, holder vi igen ind på Lilleø til eftermiddagskaffe og medbragt kage. 

Vi forventer at være hjemme i klubben ved 16-tiden.

Tidlige deltog også mange kajakker, så hvis vejret er til det, så kom med.

Tilmelding i kalender på hjemmesiden senest 12. Maj.

9. juni kl. 18.00 - Roning, Fælleskab, Leg og Grill

 

Vi ror ud til Knudhule, hvor der vil være mulighed for forskellige lege og aktiviteter som Kongespil, frisbee, grønlændervendinger, badning mm.
Desuden kan Inriggere få mulighed for at prøve en Kajak eller en Sculler og Kajakroere kan prøve en Inrigger eller en Sculler.

Herefter er grillen tændt, og det vil være muligt at købe en pølse med kartoffelsalat eller flûte. Pris ca. 20 kr.

Vi forventer at være tilbage i klubben ca. kl. 21.00.

Ingen tilmelding.

13.-14. juni - Skanderborg sø

 

Vi låner både i Skanderborg roklub.

Der bliver både en lørdagstur og en søndagstur, som man kan tilmelde sig på hjemmesiden.

Turen rundt i søen er ca. 25 km. Men der er mange muligheder for at kortere ture og samtidig være sammen.

Vi håber mange har lyst til at prøve lidt nyt vand, både kajakker og inriggere

Tilmelding i kalender på hjemmesiden senest 9. juni

26. og 27. september kl 8.00 - Salten Langsø

 

I lighed med sidste år laver vi i samarbejde med Jens Szabo en tur til Salten Langsø. 

Det bliver arrangeret nogenlunde som sidste år, hvor der bliver lavet rohold til lørdag og søndag både for Inrigger og Kajakker.

 

Tilmelding i kalendere på hjemmesiden. Frist for tilmelding er 22. september.

25. juli – 1. august - Sommerlangtur til Thyholm

 

Vi har booket to 6 mands hytter på Tambosund camping.

Der er mange muligheder for forskellige ture, bla. rundt om Jegindø, en tur til Struer, en tur til Nykøbingmors m.m.

Som vanligt er vi fælles om at lave mad og købe ind, og vi regner med at spise ude hver anden dag.

Det er virkelig farvand, der egner sig til både inrigger og kajakker, så skynd jer at tilmelde jer.

Tilmelding i kalenderen på hjemmesiden, senest den 1. juni

21., 22. og 23. august - Haderslev Fjord

 

Vi tager selv både med. Fredag eftermiddag kører vi til Haderslev og læsser bådene af ved Årøsundhytten. Herefter kører vi til Vilstrup strand, hvor vi har booket et sommerhus til overnatning - der er 6 sovepladser samt et anneks plus mulighed for at stille et telt op.
Så laver vi fælles mad.

Lørdag kører vi til Årøsund og sætter bådene i vandet og ror ind gennem fjorden til Haderslev og spiser frokost der, før vi ror retur til Årøsund Ca. 25 km i alt. Så tilbage til sommerhuset og fælles hygge. Søndag kan vi ro en tur rund om Årø og lidt ned langs stranden, ca. 20 km. Herefter pakker vi sammen og kører tilbage til Ry.

Tilmelding i kalender på hjemmesiden, senest den 11. August.