StanderstrygningsFEST lørdag d. 26. oktober 2019 kl. 18

21. oktober 2019 09:15 , af Brylle Bjarnason

Kære Alle!

Det er blevet efterår og lige om lidt er det også tid til at lukke indeværende rosæson ned, hvilket vi i Ry Roklub har tradition for at gøre på den helt rigtige måde 😊

Så kære romænd og -kvinder grib fat i jeres romakker og kom til Standerstrygningsbal i Ry Roklub, lørdag d. 26. oktober kl. 18.

Flere af årets kaniner har endnu ikke haft fornøjelsen af at opleve, hvor gode vi er til disciplinen: FEST, så kom glad og vær med til at byde kaninerne velkommen i Ry Roklub. I år er vi endda så heldige, at have en vaskeægte DJ - vores egen DJ SUNA, se billedet 🥳 - til at spille op til dans!

Prisen for festen er: 

Kr. 150 for mad 
Kr. 100 for fri bar med vin, fadøl og festlige drinks

Betaling via Mobilpay på 30506419, eller kontant ved ankomst.  

Drikkevarer vil også kunne købes "i løssalg" til følgende priser:

Sodavand: kr. 20
Fadøl: kr. 30
Et glas vin: kr. 20
Shot: kr. 20
Drink(sodavand og spiritus): kr. 30

Tilmeld dig allerede nu - eller senest torsdag d. 26. oktober 2019 - her: StanderstrygningsFEST

Som altid har vi brug for hjælp til at løse en række opgaver, der skal sikre, at vi får en fed fest - se nedenfor. Skriv i kommentarfeltet, hvilken opgave du vil være med til at løse. 

Vi glæder os til at se dig!

De kærligste hilsner
Barteamet - Andreas Nørgård Overbech, Kim Baden, Kiss Jensen og Brylle Bjarnason

Snup en tjans:

Klargøring + pynte lokale [3-5 personer]: Finn Madsen, Torben Lindeschouw...

Rydde lokalet, stille borde/stole frem. Dække borde. I får et beløb til køb af duge, servietter mv.

Mad [4-5 personer]: Jasmin Schacht, Marlene Thanning Helms, Per Pedersen...

Madholdet bestemmer, hvad vi skal have at spise, samt om det skal bestilles udefra eller laves i klubben. Desuden sørger madholdet for at anrette maden, løbende at fylde op etc.

Under Festen [6 personer]: Peter Madsen, Anja Thorpstrup, Per Krogh, Bente Jensen, Kim Sommer....

Opgaven består i at rydde borde for service, holde opvaskemaskinen kørende så meget som muligt (med indhold) og lave kaffe. 
Holdet må gerne kapre frivillige under festen, og minde gæsterne om at sætte tomme flasker på afrydningsbordet og affald i skraldespandende.

Søndags-tjansen [6-10 personer]: Casper Rud Olesen...

Opgaven består i at rydde op og gøre rent efter festen. Der er fælles morgenmad søndag kl. 10. Affald og madrester smides ud. Al opvask klares. Vinflasker samles og køres i flaskecontaineren ved Kvickly. Pantflasker samles i kasse - ikke åbnede flasker sættes på plads i barskabet. Bar, borde og stole tørres af og stilles på plads. Toiletterne rengøres. Gulve fejes og vaskes. Alt sammen overstået på et par timer ...