En stor TAK

22. juni 2019 08:52 , af Torben Lindeschouw

 

til alle Jer, der kom ned i klubben i søndags og gav en hjæpende hånd med til det løbende vedligehold samt at gøre vores klub pæn og præsentabel.

Der blev gået til makronerne, og vi fik styr på ukrudtet imellem fliser og i bede. Ukrudtet blev enten fjernet eller brændt. Det var et kæmpe arbejde! Størstedelen af flisearealet er desuden sprøjtet præventivt. Buskene langs P-pladsen er blevet tyndet ud. Affaldsspandafdækningen er blevet malet inde og ude. Gavlen ved port 3 og 4, som for størstedelens vedkommende er blevet skiftet grundet råd, blev malet 2. gang. Ligeledes blev de dele af facader, der er skiftet i forbindelse med renovering af opholdsstuen og nybyggeriet, og som ikke blev malet 2. gang i efteråret, er nu malet.

Indgangspartiet til forrummet ved de nye bade blev også malet. Gulvene i baderummene og flisevæggene blev rengjorte. Bådhallerne fejet. Gulvet i pejsestuen blev vasket, opholdsstuen rengjort, og gardinerne rettet til. Forgangen og køkkenet fik også gulvet grundigt skrubbet.

Endeligt er opkørslerne til port 3 og 4 lagt om, og flugter nu med undersiden af portene.

Vi var heldige, at vejret var med os. Det gav yderligere benzin til det gode humør! Faktisk rigtigt dejligt at arbejde i klubben.

Så endnu engang 1000 tak for den flotte indsats.

mange hilsner

Torben