Kajakkernes Indtog

Den Indledende Debat

 

I 1990 var en mindre gruppe af klubbens medlemmer begyndt at snakke om, at det kunne være sjovt at have kajakker i klubben. Verner Lynge var en af dem. Han er normalt ikke bange for at sige, hvad han mener, men i dette første kajakindlæg i medlemsbladet Makrellen marts 1990 fører han sig alligevel særdeles forsigtigt frem, omend han dog anvender udtryk som "interessemodsætninger" og "udtalt modvilje".

Makrellen skulle dog udkomme i både april og maj uden svar eller modsigelser. Men der kom syn for sagen. Vi indlånte to stabile turkajakker, som lå i klubben til fri afbenyttelse for alle, hele sommeren 1990.

Juni Makrellen fik et indlæg med nogle forslag til holdninger, så man enten kunne være for eller imod. Nu skulle debatten holdes igang.

Allerede i august Makrellen 1990 kom næste indlæg, hvor vi prøvede at få medlemmerne til at forholde sig til forskellige modeller for indførsel af kajakker, og notere dem ned.
For at vise, at det faktisk kan lade sig gøre at have kajakker i en roklub, blev der bragt interview med Amager Ro- og Kajakklub og med Kalundborg Roklub.

Debatten satte sit præg på klubaftnerne, hvor der var mange markante synspunkter, som ikke gav håb for vores projekt. Meningerne var markante, men ofte uudtalte og svære at finde ud af - mange gode diskutioner blev afsluttet med ordene "Dette er en roklub".

Desværre har kun én enkelt roer udtrykt sin modstand skriftlligt, dette indlæg giver et godt billede af den første modstand, se det i august Makrellen 1990

Makrellens redaktør Ejvind Piil kunne ikke dy sig for at bringe lidt drilleri på forsiden af september Makrellen 1990. Vitsen er taget fra DSR-nyt, hvilket viser, at debatten ikke kun var et lokalt Ry fænomen.

Argumentet, om at det vil blive dyrt at indføre kajakker i Ry Roklub, blev sat lidt i relief, da Byfesten kunne annoncere et rekortoverskud. Oktober Makrellen fortæller under overskriften "Alletiders kassse-succes"

 

Accepten

 

Forarbejdet var gjort, klubben havde fået et indtryk af hvad kajakroning var og hvad det kunne indebære. Nu var det op til generalforsamlingen, at tage stilling til om kajakkerne skulle have en plads i Ry Roklub.
Der var stille 3 forskellige forslag hvordan kajakkerne kun indpasses. Det udløste en heftig debat, og der måtte indlægges en pause i generalforsamlingen hvor en lille gruppe kunne udarbejde et 4. forslag - et kompromiforslag.
Inden det blev ført til afstemning, blev derefter stemt om, óm man overhovedet ville stemme om kompromiforslaget. Resultatet blev dog, at det ville man godt, og kompromiforslaget blev vedtaget.
Referat fremgår af december Makrellen 1990.

Starten

 

Generalforsamlingen havde pålagt de kajakinteresserede at etablere et kajakudvalg som skulle finde retningslinier for kajakroning og iværksætte instruktion i den forestående sæson. På medlemsmødet  januar 1991 blev det første udvalg nedsat, det bestod af Verner Lynge, Per Hallum; Frank Duly, Lars Gejl og Leon Pedersen.

Udvalget fremlagde en handlingsplan på klubseminaret den 24. februar - se referat i marts Makrellen 1991. Der var nu banet vej for indkøb af 6 kajakker med tilhørende udstyr.
Til standerhejsning lå bådene klar til dåb - det var 2 stk Tracere: Laksen og Helten, 2 stk Raptus: Ålen og Aborren og 2 stk Zenit Trim: Sandarten og og Gedden.
Ja, velkendte navne her i 2008, omend de to Zenit Trim er foræret væk til Gl. Rye Kajakklub så har vi den hvert år til rådighed under begynderinstruktionen.

Instruktion

 

Målet var at få så mange igennem kajakinstruktion så hurtigt som muligt - men resourserne var begrænsede, og det var vores ekspertise også. Der blev derfor indhentet 3 kajakroere fra Skanderborg Kajakklub som gerne ville hjælpe med instruktion af  maj og juni holdet. Søren Jensen, Jørgen Blidstrup og Robert Følbæk var en uvurderlig hjælp for Ry Roklub.
Der blev annonceret kajakkurser i April Makrellen 1991

Retningslinierne for kajakroning i Ry Roklub blev udarbejdet af kajakudvalget og blev godkendt af bestyrelsen. Ønsket om at lave svømmeprøverne i åbent vand mødte en del modstand, men det lykkedes langt om længe at få accepteret kravet. I dag finder vi argumenterne logiske, men engang var det "lige vel moderne" - læs om det i juli Makrellen 1991 - som også beskriver "Hvordan går det", samt den konstante annoncering af åbenhed til alle som har lyst at prøve en kajak.

Opbevaringen

 

Pladsforholdene var trange, der var "kun" den gamle bådhal, og de mange inriggere lå i to lag over hinanden, og ovenover dem lå outriggerene. Kajakkerne var der ikke hylder til, der blev derfor bygget et lille stativ til de 6 kajakker. Stativet var på hjul og kunne derfor trilles ud på forpladsen når inriggerne skulle ud af bådhallen. 
Hjulene på stativet var små, kajakkerne hoppede og skramlede når stativet blev trillet ud og ind. Når stativet stod på forpladsen skulle man huske at slå bremsen på hjulene til, ellers........
Ja, det fik vi at se en dag hvor det blev glemt, stativet med kajakkerne på, trillede ud over brokanten og i vandet. Kajakkerne lå i 3 lag, de nederste kunne ikke bære vægten, de blev vandfyldte og sank, lige ledes gjorde de midterste kajakker, men de øverste kunne bære, så der lå stativet med 4 sunkne kajakker og hvilede tungt på dækket af de øverste kajakker, næppe noget kønt syn.
Utroligt at de kunne holde til det, men de gode gamle kajakker har været udsat for meget og ror stadig her i 2008.

Det Første År

 

Oktober Makrellen runder sæsonen af med flere kajakindlæg. Kajakudvalget gør status, og konstatere at sæsonen gik godt, og at der er mange ønsker endnu.
Det slåes fast at kajakker betragtes som scullere, og at vinterroning derfor kræver følgeskab af en motorbåd.
Udvalget søger stadig at få medlemmernes meninger frem via spørgeskemaer.3 roere beretter om klubbens debut på Trim turen ved årets Tour de Gudenå.

Det Fortsatte Arbejde

 

Der var mange tiltag som skulle gøres, før kajakroning kunne få en plads til at udfolde en egentlig "kajakkultur" som den ses i egentlige kajakklubber.
Der skulle bla. arbejdes for at få kajakroere ind udefra, som ikke var frigivet i robåd, og for at give plads til private kajakker, at der ikke skal være en uddannet styrmand i en toerkajak, få kajakroning med i klubbens formålsparagraf og m.m.
Stille og roligt måtte arbejdet fortsætte i det tempo som klubben var klar til.