De Små Sjove

Rochef Emil Larsen overværer, at årets kæntringsprøver forløber sikkert, og at alt går, som det skal. Årerne er dog afmonteret inden kæntringen.

Billedet er fra 1970

Et robassin var datidens roergometer.

Ry Roklub drømte i mange år om at bygge sig et robassin - men drømmen blev overhalet af tidens muligheder, da roergometerne kom frem.

I 80´erne tog årets kaninhold en tur til Århus for at ro i robassin. Det gav instruktørerne gode muligheder for at rette på rostilen.

Som det anes, er bassinet ringformet. Vandet i bassinet sættes i bevægelse, og gør roningen meget naturtro. Her er det vandet, der er i bevægelse i stedet for båden, men følelsen er den samme.

En anden model, som vi kan se resterne af i Silkeborg Roklub, hvor man sidder på broen med årene i åen, giver ikke samme realistiske fornemmelse, da vandet ikke accelereres op under roningen - det vil i stedet føles, som om man hele tiden er ved at starte båden op.

Skal vi frem - så må vi bruge de midler, vi har.

- og med en hvid klud på, så må det vel være godt nok - her i 1970