Nissen har været i klubben – kajakkerne er flyttet rundt

20. november 2025 11:48 , af Brylle Bjarnason

Selv om julen nærmer sig, er det ikke nissen, der har flyttet kajakkerne. Det har kajakudvalget.

Vi har fået nogle nye kajakker til erstatning for udtjente kajakker. Derfor har vi benyttet lejligheden til at flytte lidt rundt på klubbens kajakker. Kajakkerne er så vidt muligt samlet i klynger, så samme kajaktype ligger samlet.

Der er lavet en ny oversigt over kajakplaceringen, som er hængt op i klubben. Du kan også se den på hjemmesiden, men du skal være logget ind for at se den: Kajakplacering

Vi er ved at rydde lidt op i kajakbestanden og vil sælge kajakker, der bruges meget lidt. Ligeledes vil slidte kajakker blive solgt. Kajakkerne udbydes først til klubbens medlemmer, hold øje med hjemmesiden.

God tur på vandet.

Kajakudvalget