Alle kajakroere i Ry Roklub inviteres til at deltage i KM-roning tirsdag og torsdage

11. juni 2025 12:31 , af Susanne Dixen

Kære alle medlemmer

Vi har så gerne villet have flere kajakroere på vandet til roning i det tempo, som der passer til den enkelte - og sammen med andre, som har lyst til det mere sociale ved at ro sammen. 

KM-roningen ligger tirsdage og torsdage med start kl. 18.30. Her kan alle være med!

Meld jer meget gerne på i kalenderen, men ellers er det planen, at der altid er en instruktør eller erfaren roer, som lige samler gruppen ca. 10 min før afgang. Her aftales det konkret, hvordan man ror - samlet, i grupper, hastigheder m.v. Det vigtige er, at ingen må blive ladt tilbage, da tilgangen er fælles roning og en god oplevelse på vandet. Samtidig kan der også være nogle, som finder ud af, at de vil ro hurtigere sammen.

Måske man finder nye rofæller på denne måde!

Drik også meget gerne en kop kaffe/te efter roningen, så vi på denne måde lærer hinanden bedre at kende. Dog ingen tvang. :-)

Kom og vær med!

På vegne af kajakinstruktionsudvalget

Susanne Dixen