Nyt fra byggeriet

15. juli 2017 11:51 , af Brylle Bjarnason
Begge facader er næsten færdige. Der mangler lysninger omkring vinduer - bliver lavet i skrivende stund - lidt småting i hjørnerne, og skønne kvinder har malet træværket. Det ser godt ud. Begge dele😊.
 
Afløb er lagt med god hjælp fra Jens Rishøj - tak Jens😀

I næste uge gøres klar til gulvplader (Hans-Werner og jeg), der kommer et stort læs materialer med gulvplader, isolering til gulv og vægge, gipsplader til alle vægge, træ til skillevægge, 😓😓, og mandag-tirsdag i uge 30 er det aftalt med smeden, at alle gulvslanger lægges i gulvet. Vi hjælper med at bore huller hertil.

Fra onsdag i samme uge, lægger vi gulvpladerne, (Hans-Werner, Per, Jens Dalsgaard og jeg). DET bliver godt! 

Derefter vil vi gerne have et hold, der hjælper med indvendig beklædning af ydervægge og opsætning af skillevægge.
Hvis vi skal være færdige til standerstrygningen, skal alle vægge være oppe inden udgangen af august, alle el-kabler og kontakter skal være bygget ind i vægge og lofter, hvorefter der spartles og males vægge, lægges klinker og opsættes vægfliser. Når det er færdigt opsættes lofterne.

Jeg sætter igen en arbejdsseddel op i løbet af de næste par dage, hvor der er plads til at skrive sig på - 2-3 personer der er gode med en tommestok, sav, hammer og skruemaskine😀 

Arbejdstiden vil være over 2 weekender fra den 29.-30. juli. 

Roklubben giver mad og drikke!

Hold venligst øje med opslagstavlen i forgang, ved KM-indskrivning og på Facebook.
 
Kærlig hilsen
Jørgen