Fødselsdagsfest d. 16. juni 2018 kl. 18

16. juni 2018 06:25 , af Brylle Bjarnason

Kære rokammerat!

Som tidligere bebudet, er der fødselsdagsfest i Ry Roklub d. 16. juni 2018 kl 18. Det bliver en hyggelig aften, hvor du kan være med til at fejre klubbens 70 år med kød på grillen, med levende musik og med andre dejlige romennesker.

Tilmeldingen er åben, så du allerede nu har mulighed for at sikre dig en plads! Klik på den grønne knap til højre for direkte adgang til tilmeldingen i kalenderen Fødselsdagsfest i Ry Roklub

Deadline for tilmelding er senest d. 13. juni, men hvorfor vente?  - jo flere der melder sig til, des flere kommer der til. Det er videnskabeligt bevist 😉
 

Prisen for festen er: 

Kr. 150 for mad 

Kr. 100 for fri bar med vin, øl og festlige drinks

Betaling via Mobilpay eller Swipp på 30506419, eller kontant ved ankomst.  


Drikkevarer vil også kunne købes "i løssalg" til følgende priser:

Sodavand: kr. 20

Fadøl: kr. 30

Et glas vin: kr. 20

Shot: kr. 20

Drink (sodavand og spiritus): kr. 30

 

Snup en tjans:

Som alle ved, er der et par opgaver, der skal løses, for at vi får en fed fest - se nedenfor.

Skriv i kommentarfeltet, hvilken opgave du vil være med til at løse.

Vi appellerer til, at Søndagstjansen også besættes, inden festen går løs.

Klargøring + pynte af lokale [3-5 personer]:Torben Lindeschouw, Morten Nielsen....
Rydde lokalet, stille borde/stole frem. Dække borde.
I får et beløb til køb af duge, servietter mv.

Mad [4-5 personer] Thorkild Rasmussen, Hanne Ælmose Iversen, Carsten Riis, Finn Madsen, Lene Brandt.....
Madholdets opgave vil denne gang bestå i at kreere noget lækkert tilbehør til den kødbufet, som slagteren smider på grillen, samt at tilberede aftenens dessert.
Desuden sørger madholdet for at anrette maden samt løbende at fylde op.

Under Festen [6 personer]:  Lone Gram Jensen, Palle Jensen, Birgitte Søe Plougaard, Bente Jensen, Karen Maria, Marianne Quentin Sommer, Hanne Kousted........
Opgaven består i at rydde borde for service, holde opvaskemaskinen kørende så meget som muligt (med indhold) og lave kaffe. 
Holdet må gerne kapre frivillige under festen, og minde gæsterne om at sætte tomme flasker på afrydningsbordet og affald i skraldespandene.

Søndags-tjansen [6-10 personer]: ......
Opgaven består i at rydde op og gøre rent efter festen. Der er fælles morgenmad søndag kl. 10. Affald og madrester smides ud. Al opvask klares. Vinflasker samles og køres i flaskecontaineren ved Kvickly. Pantflasker samles i kasse - ikke åbnede flasker sættes på plads i barskabet. Bar, borde og stole tørres af og stilles på plads. Toiletterne rengøres. Gulve fejes og vaskes. Alt sammen overstået på et par timer ...  


Vi glæder os til at se jer!

Barteamet: Kim Baden, Kiss Jensen og Brylle Bjarnason