Fællesspisning d. 5 november

25. oktober 2019 20:29 , af Brylle Bjarnason

 

Standeren bliver strøget i morgen, og vi går ind i tiden for indendørshygge og -samvær.

Det gør vi også noget ved i Roklubben. Aktivitetsudvalget inviterer igen til fællesspisning før tema/medlemsmøderne. Og som du kan se, starter vi op tirsdag, den 5. november, med Danmarks Nationalret ”Stegt flæsk med persillesovs”.

Prisen er ikke helt fastlagt endnu; du skal regne med en 40 til 50 kroner.

Du kan også købe drikkevare til noget, der ligner høkerpriser.

Så skynd dig til tasterne, meld dig til i kalenderen: Fællesspisning til en hyggelig aften; sidste frist for tilmelding er søndag den 3. november.

Med venlig hilsen

Kirsten Trads og Finn Madsen

Aktivitetsudvalget