Vore robåde er kommet på Unescos kulturarvsliste

17. december 2021 09:34 , af Torben Lindeschouw

Af Jyllands-Posten den 17.12.21 fremgår det, at klinkbyggede både er kommet på Unescos liste over menneskehedens levende kulturarv. 

Årsagen er, at klinkbyggede både er bygget på en helt særlig måde og metoden har været benyttet i hele Norden gennem flere tusind år. Mest kendt er vikingetidens både. Men som vi alle ved, bygges der fortsat klinkbyggede både. Det ser vi dagligt i vores dejlige klub, hvor sidste skud på stammen er Vandstæren. Hvis I kigger lidt på vikingeskibe og sammenligner dem med vore klinkbyggede inriggere, vil I kunne se slægtskabet, især hvis I sammenligner de ældre klinkbyggede både, som er samlet med kobbernagler. 

Torben