"Terrasse Warming" - Vi fejrer 14. september!

9. august 2024 15:12 , af Susanne Dixen

Kære alle

Vi skal fejre, at vi har fået en flot, ny terrasse i Ry Roklub.

Takket være entusiastiske sjæle ledet af Torben og Finn, Ry Roklubs Venner og Byggefonden i Ry Roklub har vi fået et forrygende flot mødested for vores mange sociale aktiviteter. Terrassen er større og har en helt anden varme end tidligere - og måske med et par fine plantekasser til afrunding - er det endnu en facilitet, som vi kan være særdeles stolte af i Ry Roklub.

Vi fejrer helt uformelt ved at mødes kl. 17.00 den 14. september. Der skal skåles og hyldes, grillen tændes, og der opfordres til at tage kød/grøntsager med til grill og salat med til et fælles bord. Man kan selvfølgelig også bare dumpe ind senere. :-)

Barteamet sørger for, at der er drikkevarer at købe. 

Kom frisk!

Skulle nogen undre sig over, at vi ikke bare fejrer på klubdagen ultimo august, så er det helt enkelt fordi, at nøglepersoner ikke kan være til stede på klubdagen. Derfor skal der her også lyde en slag for, at man også kommer til klubdagen 31. august - leger, hygger samt fejrer vores kaniner og nye medlemmer i år. 

Dette på vegne af klubbens medlemmer, der har hjulpet og støttet op om indsatsen.

Susanne