Salten Langsø - en naturperle hvor vi ror med færøsk flag

24. august 2023 19:16 , af Brylle Bjarnason

Ry Roklub har en særlig tilladelse til at ro på Salten Langsø én weekend om året i et begrænset antal både. Derfor skal bådene ”genbruges” og anvendes af flest mulige kajak- og inriggerroere. Vi har også en særlig tilladelse til at sætte bådene i vandet og tage dem op igen i den østligste ende af søen. Salten Langsø et beskyttet Natura2000-område, der er lukket for sejlads. Men Ry Roklub har som nævnt en særlig tilladelse. Snyd ikke dig selv for at prøve roning på søen. Vi har søen helt for os selv – ingen larmende motorbåde, ingen rygende kuldrevne turistbåde m.v. Kun natur, natur og atter natur. Alle deltagere skal møde op torsdag aften kl 20, hvor vi læsser bådene på trailerne. Bådene skal nemlig ligge i karantæne (risiko for spredning af vandremuslingen). Vi skal ro med færøsk flag på Salten Langsø (klubben har flag). HUSK vadesko og et lille håndklæde. Det er også en god ide med en fyldt drikkedunk.Tur 1:Mødetid: Lørdag den 23. september kl. 7 i Ry Roklub. Skriv om du ønsker at ro kajak (og navnet på ønsket båd) eller inrigger. Vi medbringer kaffe og rundstykker, som indtages på Søen. Turens længde er ca. 17 km.Tur 2:Mødetid: Lørdag den 23. september kl. 13 i Ry Roklub. Skriv om du ønsker at ro kajak (og navnet på ønsket båd) eller inrigger. Vi medbringer kaffe og eftermiddagskage, som indtages på Søen. Turens længde er ca. 17 km.Tur 3:Mødetid: Søndag den 24. september kl. 9 i Ry Roklub. Skriv om du ønsker at ro kajak (og navnet på ønsket båd) eller inrigger. Vi medbringer kaffe og rundstykker, som indtages på Søen. Når søen er roet igennem, fortsætter vi gennem Salten Å til Emborgbroen, hvor din madpakke indtages. Husk madpakke. Herefter fortsætter vi hjem til Ry Roklub. Turens længde er ca. 27 km.Turene er oprettet i kalenderen på hjemmeside. Tilmelding senest tirsdag, den 19. september kl. 20.00. 

De bedste hilsner
Jens Szabo