Turkalender 2019

Hermed Årets Spændende Turprogram for 2019

 

Turene er for alle bådtyper og I kan tilmelde jer på de forskellige opslag i klubben, eller på hjemmesiden. 

Vi ses på vandet! 

Turudvalget

4. - 5. maj kl. 7.00 - Randerstur

 

Selvfølgelig skal vi have en tur til Randers. 

 

Lørdag ror vi til Tange, hvor vi overnatter og får noget god mad. Søndag morgen skal vi slæbe over ved Tangeværket og ror videre til Randers, hvor vi forventer at være ved Randers Roklub ved 17 tiden. 

Tilmelding i kalenderen på hjemmesiden.

30. maj kl. 9.00 - Slåensø

 

Kaninholdets første længere tur går som sædvanligt til Slåensø - turen er ikke kun for kaniner, alle er velkomne til at deltage på turen. 

På vejen derud holder vi ind på Lilleø og drikker morgenkaffe og spiser rundstykker, og når vi kommer ud til Slåensø, 
går vi en tur rundt om søen, inden vi indtager en lækker, medbragt madpakke.

 

Hvis vejret er til det, og vi ikke skal skynde os hjem, holder vi igen ind på Lilleø til eftermiddagskaffe og medbragt kage. 

 

Vi forventer at være hjemme i klubben mellem kl. 15 og 17.

Ingen tilmelding

18. juni kl. 18.00 - Roning, Fælleskab, Leg og Grill

 

Vi ror ud til Knudhule, hvor der vil være mulighed for forskellige lege og aktiviteter som Kongespil, frisbee, grønlændervendinger, badning mm.
Desuden kan Inriggere få mulighed for at prøve en Kajak eller en Sculler og Kajakroere kan prøve en Inrigger eller en Sculler.

 

Herefter er grillen tændt, og det vil være muligt at købe en pølse med kartoffelsalat eller flûte. Pris ca. 20 kr.

Vi forventer at være tilbage i klubben ca. kl. 21.00.

 
Ingen tilmelding.

20. - 28. juli - Sommertur til Bornholm

 

I år tager vi til et specielt sted i Danmark, et sted som er meget anderledes end resten af vores lille land. Nemlig Bornholm.

Derfor bliver turen også noget andersledes, end vi er vant til. Det betyder, at der bliver til en "Ferietur" med stor F. Og det vil igen sige, at turens program med oplevelser og seværdigheder bliver planlagt fra dag til dag afhængig af vind og vejr, og hvad vi nu har lyst til.

Nogle vil ro, cykle eller gå en tur; andre har måske bare lyst til en "slapper". Vi vil samle en form for katalog med alle de mange muligheder, der er på Bornholm og bruge det til at lave en "Ferie for alle"-tur, både for forlæns- og baglænsroere og for alle aldersgrupper.

Turen er planlagt til uge 30 - fra d. 20. - 28. juli, begge dage medregning. Der er selvfølgelig mulighed for individuelle ønsker.

Håber, I har lyst til at tage med. Hold øje med hjemmesiden for løbende opdateringer.
 
Tilmelding i kalenderen på hjemmesiden.

17. august kl. 7.00 - Mossø rundt

 

Vi ror til Emborgbroen og får morgenkaffe, hvorefter vi ror videre hele vejen rundt i Mossø. Herefter går turen tilbage til Ry, hvor vi samles og griller lidt aftensmad.

 

Tilmelding i kalenderen på hjemmesiden.

21. og 22. september kl 8.00 - Salten Langsø

 

I lighed med sidste år laver vi i samarbejde med Jens Szabo en tur til Salten Langsø. 

Det bliver arrangeret nogenlunde som sidste år, hvor der bliver lavet rohold til lørdag og søndag både for Inrigger og Kajakker.

 

Tilmelding i kalendere på hjemmesiden.