Tur til Rudeverein Kurhessen-Kassel, d. 11. - 14. maj

29. marts 2017 12:48 , af Brylle Bjarnason
Vi havde besøg af Rudeverein Kurhessen- Kassel sidste sommer og er nu blevet inviteret til at komme en tur til Kassel.
 
Vi låner både i Kassel - de har 3 udlånsbåde 4+styrmand dvs. 15 rosæder - og overnatning sker i klubhuset, hvor der er 2 soverum med 8 og 5 sengepladser.
 
Torsdag d. 11 maj kl. 14, kører vi i privatbiler fra Ry til Kassel. Turen er estimeret til ca. 7 timer.
Fritz-Ludwig har lovet at transportere bådene til startsted fredag og fra slutsted lørdag. Den tyske klub vil også have en båd eller 2 med, der følger os.
 
Fredag morgen bestiller vi en bus, der kører os til Meslungen, som er vores startsted. Her går vi i bådene og ror tilbage til Kassel på floden Fulda - en tur på ca. 37 kilometer.
Fredag aften laver vi fælles mad i klubben og hygger os.

Lørdag går turen videre gennem Kassel og videre til Hann, ca. 30 km. Her får vi fat i en bus, der kører 
os tilbage til klubhuset, hvor vi spiser og overnatter.

Søndag kan blive enten en sightseeing dag i Kassel og omegn, eller en rotur fra klubhuset og tilbage.
Hjemfart fra Kassel ca. kl. 14.00.

Dette er turen i korte træk. 
Der vil være et maks. antal på 15 personer, efter princippet først til mølle.

Tilmelding på opslag i klubben eller via kalenderen.

Prisen vil ligge i omegnen af kr. 600-700 pr. Person, eks. kørsel i privatbiler, som afregnes med chaufføren.
 
Sidste tilmelding den 10. April