Kære alle
I går blev den lejede toilet-, bad- og omklædningsvogn tilsluttet. Der er plads til 15 mand, der klæder om, 2 brusere og 1 wc. Tilgangen bliver fra døren midt på vognen ind mod værkstedet. Der blev (torsdag aften) monteret en nøglekasse, hvori der ligger en nøgle til vognen. Koden til nøglekassen er 0000 (altså 4 gange 0). Når man er sidste mand, der forlader vognen, bedes man lægge nøglen i nøglekassen. Denne åbnes ved at sætte de 4 hjul på 0000. Når man lukker den, klemmer man klappen og drejer på hjulene, så de lander på et vilkårligt tal.
Venligst! når man er sidste mand inde i vognen, husk at følge processen - altså lægge nøglen ind i nøglekassen, så næste mand kan komme ind.
Indenfor ligger en bomuldsmåtte, som man venligst bedes tørre skoene i. Den kan vaskes, så jeg håber, der en eller flere, som efter behov vil vaske og tørretumble måtten. Jeg har vasket og tørret den 1. gang, så den har max. virkning.
Fredag i løbet af dagen vil Ivan og Hans-Werner køre resten af vores byggeaffald væk, og derefter vil der blive lavet en "trappe" af de paller, vi har liggende.
Som I alle vil se, er det en meget fin indretning og fin vogn. Varme, masser af lys, masser af skabsplads, to brusere med varmt og koldt vand, et wc og et varmeskab, hvor man kan tørre tøj og eller håndklæder.
Mellem Jul og Nytår vil en ekstern VVS'er og en ekstern entreprenør lave vand og kloak i den del, der kommer til at indeholde herrernes nye bade-og omklædningsrum.
Det er bestyrelsens håb, at den lejede toilet vogn vil blive brugt flittigt, og at alle, der bruger den, vil blive tilfredse.
Alle i klubben ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.
På bestyrelsens vegne
Torben