Temadag om vinterroning, søndag d. 11. november 2018 kl. 9.00

30. oktober 2018 09:26 , af Brylle Bjarnason

Kom og hør om kuldechok og nedkøling, og prøv at svømme i det kolde vand

Nu nærmer vinteren sig, og vandet er blevet koldt. For at gøre roningen om vinteren så sikkert om muligt, arrangerer vi en temadag om vinterroning, søndag d. 11. november 2018.

Vi starter ud kl. 9.00 med at en lille tur på vandet og er tilbage igen ved broen kl. 10. Her vil der være 40 meter svømning i koldt vand langs bådebroen. Dette for selv at mærke, hvad kulde og nedkøling gør ved ens krop. 
Sikkerheden er i top – Peter Riis kommer i tørdragt og er på broen sammen med mindst 1 anden person.
Begge saunaer vil være tændt, og for dem der vil prøve vinterbadningens dejlige virkning på kroppen, er her en god chance for at prøve det af.

Vi samles i sofagruppen ca. kl. 11.00, hvor Per Hallum vil fortælle om kuldechok, afkøling og hvilke forholdsregler man skal tage, samt påklædning.

Vi vil gerne overholde ovenstående tidsplan, så alle må meget gerne være opmærksomme på dette.
Hvis du bare vil komme og svømme uden roning, eller kun vil høre om kuldechok og afkøling, er du naturligvis også velkommen.

Vi håber, rigtig mange vil komme.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage, er der via disse link mulighed for at læse gode råd om vinterroning og sikkerhed:

Kulde

Kuldechok

Afkøling

Tilmeld dig i kalenderen senest d. 9. november, så vi har en idé om hvor mange, der deltager. 

Vi ses til en rigtig frisk og hyggelig søndag formiddag på og i vandet

Hilsen Kajakudvalget