Nye kajakker - og en smule nye pladser

21. april 2019 21:25 , af Brylle Bjarnason

 

Som afsløret til Standerhejsning, har klubben atter Escaper (af den rigtige slags 😊). Vi har købt to stykker, og de er navngivet efter nogle af de hedengangne gamle Escaper.

Derfor er det nu atter muligt at ro i Suden og Karpen. De har fået pladser i kajakhusets venstre port. Kajakhuset er valgt, da pladserne er en smule højere.

Samtidig er Ansjosen og Sardinen flyttet til højre port i bådhallen, hvor de nu ligger på hver sin side af Smolten. På denne måde er der samling på kajakkerne til lidt mindre personer.

Og så er Kampfisken i øvrigt flyttet til kajakhusets venstre port.


Brug de nye kajakker – nyd dem – og pas på dem.

De bedste hilsner
Kajakudvalget