Meteorologiaften, tirsdag d. 24 Marts 2020 kl.18.00

6. marts 2020 09:10 , af Brylle Bjarnason


Vil du vide mere om:

  • hvordan man ’læser’ vejret?
  • hvordan man tolker en vejrudsigt?
  • hvordan meteorologerne arbejder
  • fysikken bag vejrfænomenerne?
  • hvorfor ser skyerne ud, som de gør?

For os der dyrker vores sport ude i naturen, er det vigtig at læse vejret rigtig for at få en god oplevelse. Men det er mere end det – vi skal læse vejret rigtig af hensyn til vores egen sikkerhed.

Bertel har igennem mange år interesseret sig for Meteorologi, arbejdet sammen med meteorologerne og været ansvarlig for briefinger af vejrudsigterne til store internationale konkurrencer i svæveflyvning, og kan formidle et meget komplekst emne, så de fleste forstår det. 

Kom og hør Bertel fortælle og videredele sin viden og erfaringer tirsdag d 24 Marts. Vi starter med kartoffelsuppe kl 18, og foredraget starter kl 19. Foretrækker du at spise hjemmefra, kan du naturligvis bare komme til foredraget.

Af hensyn til forberedelse og planlægning af spisning vil vi gerne have forhåndstilmelding en uge før. Du tilmelder dig i kalenderen her på hjemmesiden, og vi beder dig allerede ved tilmelding om at forholde dig til, om du tager foredraget med eller uden kartoffelsuppe:

Meteorologiaften - JA TAK til Kartoffelsuppe

Meteorologiaften - jeg springer Kartoffelsuppen over men kommer gerne til foredraget


Er der mindre end 10 tilmeldte, vil jeg tillade mig at aflyse. 

De bedste hilsner
Agnete Olesen