Kære medlemmer
Årets Havneræs i Ry Roklub nærmer sig med hastige skridt! Læs gerne mere på
www.havneraes.dk.
Havneræs er den traditionsrige og hyggelige indledning på julemåneden. Vi håber, at Kong Vinter, som sidste år, gemmer sine kræfter lidt væk, så vi får klubben fyldt med gæster i julehumør. Vi er jo inde i julemåneden, så tag nissehue på, således søerne og åen fyldes med røde farver og julestemning.
Deltagelse:
Alle kajakroere, som har roet mere end 300 km efter frigivelse, kan deltage. Der er intet krav om hastighed, men selvfølgelig drejer det sig lidt om placering for de hurtigste
.
Der trækkes lod om sponsorgaver på dit deltagernr.
Du kan tilmelde dig i Ry Roklubs kalender, hvorefter de tilmeldte indbyrdes kan koordinere valg af kajakker og en fælles tilmelding:
HAVNERÆS
Hjælp:
Der vil være brug for hjælpere til at sidde i sikkerhedsbåde, gøre faciliteter klar i opholdsstuen m.v., lave suppe - suppen forberedes i forvejen, gerne lørdag - samt lave kaffe/varme suppe og sælge på dagen. Ligeledes vil vi gerne have et par stykker, som vil styre afviklingen med starter og tidstagning. De erfarne kontaktes i denne forbindelse, men vi vil også meget, meget gerne høre fra nye hjælpere.
Tilskuere:
Vi vil selvfølgelig også meget gerne have tilskuere til selve løbet. Starten på de 5 og 10 km går kl. 11.00. Dog vil der desværre nok ikke være så meget plads i klubhuset til andre end deltagerne efter løbet. Vi kan blive op til omkring 150, som skal beværtes.
Vi glæder os
(ellers trofaste Per Hallum tillader sig at rejse til de varme lande
)