Havneræs 5. december - juleløb for kajakroere

20. november 2021 13:10 , af Susanne Dixen

5. december kl. 11.00 går starten til årets Havneræs i Ry Roklub.

Deltagere er kajakroere fra klubber i hele Jylland, som dyster om æren ved at vinde eller bare har lyst til at deltage i en sjov aktivitet. Der trækkes lod om præmier på deltagernummeret. 

Havneræs foregår hver den første søndag i måneden i forskellige klubber i vintersæsonen, startende med Horsens i november måned. 

Alle er velkomne til at komme og kigge på, omend klubbens lokaler primært er forbeholdt deltagere og ledsagere, da der ofte er pres på, da vi kan nå op på et deltagerantal på 120-150 deltagere. 

Der er briefing kl. 10.00 om løbet, som foregår i åen op mod Rosvig, hvor der vendes på den længste rute. Efter løbet er der ca. 12.30 servering af suppe med brød, kaffe og drikkevarer. Der er også kaffe på kanden ved ankomsten og lidt sødt til ganen. 

Klubtilmelding af kajakroere kan ske på vedlagte tilmeldingsblanket til Malene Pedersen - p_malene@hotmail.com.

Vi glæder os til at se rigtig mange. :-)

På vegne af Ry Roklub

Per Hallum og Susanne Dixen