C-holdets Julefrokost 2018, tirsdag d. 11. december kl. 12

20. november 2018 13:10 , af Ejvind Østergaard Piil

Så er det tid for C-holdets store julefrokost.

I år skal vi ikke til svømning forinden, men mød gerne op i nyvasket stand og i god tid til borddækning m.v.

Hårby Slagteren sørger for en juleanretning kl. 12.00 til kr. 175,-. Men da C-holdskassen atter ”bugner”, slipper du med kr. 135,-.

C-holdskassen giver også i år 1 øl og 1 snaps. Øvrige drikkevarer kan købes i klubben.

Husk også en uundværlig gavepakke til ca. kr. 25,- til det efterfølgende pakkespil.

Bindende tilmelding på listen i klubben og betaling til Ejvind senest tirsdag den 4. december.

Vel mødt til en hyggelig dag!

De bedste hilsner

Marianne P. og Ejvind


Juleanretning fra Hårby Slagteren 2018:

Marinerede sild med løgringe og karrysalat

Lun fiskefilet med remoulade og citron

Tartelet med høns og asparges

Lun glaseret juleskinke med grønlangkål og brunede kartofler

Lun hjemmelavet leverpostej med tilbehør

Brieost med druer

Risalamande med kirsebærsovs

Brød, kiks og smør