Outrigger

Outriggeren er i modsætning til inriggeren en lang og slank båd. Udtrykkene omkring bådens indretning minder meget om udtrykkene fra inriggeren.

Åregangen er placeret uden for båden på et stativ (riggen), heraf også navnet outrigger (riggen sidder ude = out). Bådens beklædning er altid helt glat og af tyndt træ, glasfiber eller kulfiber. Det, at båden er smal og beklædningen tynd, gør det også til en meget let og ikke mindst hurtig båd.

Outriggeren er lidt sværere at ro og er samtidig mere skrøbelig end en inrigger.

Årerne, der benyttes i singlesculleren, er mindre end de årer, der anvendes i inriggere samt de outriggere, hvor man sidder med en enkelt åre.

Bådene findes i forskellige størrelser. Der findes både til blot 1 person (singlesculler, som benævnes 1x) op til den største, og hurtigste af alle bådtyper, otteren (benævnes 8+).

Outriggeren rummer derfor mulighed for, at man ikke altid er afhængig af at skulle ud med andre, men man kan ro ud alene.

Sikkerheds-bestemmelser, Outrigger

Ry Roklubs sikkerhedsbestemmelser supplerer DFfRs sikkerhedsbestemmelse, så de afspejler Ry Roklubs sikkerhedsforhold.
Sikkerhedsbestemmelserne gælder al roning for klubbens medlemmer og for deres gæster.