Ry Roklubs Venner inviterer onsdag d. 22. november 2017 kl. 18.30

8. november 2017 13:34 , af Werner Christensen

Ry Roklubs Venner inviterer til endnu en spændende aften:

Så genopstod klostret-
og forsvandt igen efter en kort stund

Olivier Grossetête fortolker og genopfører bygninger over hele verden i store papkonstruktioner. Han arbejder nu for første gang i Danmark, når han sammen med hundredvis af frivillige genopfører Øm Kloster i pap. Vi skal se en video af hele processen.

Med kunstværket ønsker vi på en helt ny måde at fortælle om en tid, hvor Øm Kloster havde stor betydning i samfundet og rejste sig storslået i landskabet. Kunstværket skaber et øjebliksbillede og sætter fokus på al den viden, som udgravningerne på Øm har givet os. Og som man nu kan opleve i formidlingen derude. Det vil Lene Mollerup fra Øm Kloster komme og fortælle om.

Som vanligt starter vi med et måltid mad - og denne aften er der en solid gammeldags Skipperlabskovs på menuen, hertil kan købes Klosterøl. Per fra Kandis vil præsentere nye øl med lidt smagsprøver.
Desserten står på æblekage og der vil være kaffe og småkage i pausen.


Prisen for hele aftenen er sat til kr. 120,- + drikkevarer

Foredraget, der starter kl. 20.00, til kr. 50,-

Medlemmer af Ry Roklub inviteres, og vi opfordrer alle vennerne til at tage gæster med. Vi kan maksimum dække op til 40 personer, så tilmeld dig hurtigt!

Tilmelding skal ske senest torsdag, den 16. november til Werner på mail til: birthe.werner@turbopost.dk eller på telefon 28602897

Ry Roklubs Venner
Bestyrelsen, Inge, Else og Werner