Ry Roklub

Ungdomsglimt
Af: 809 - Karen Maria Dixen Rev.: 08.02.2010
Udskriv | Send | Hits: 206 |
 
Selv om isen ligger tykt på søen står tingene slet ikke stille blandt de unge. Læs uro-nyt.

 
Som et led i træningen deltager vi i 8gp med tre hold.



Hver mandag bliver der vintertrænet for fuld musik, så duggen driver af ruderne – den står på høje knæløft, armbøjninger, sniksnak og roning i motionsrummet. Og det er ikke for tøsedrenge;). Nogen gange er vi så mange, at det kan være helt svært at komme til for arme og ben, men mavebøjningerne skal nok blive taget – og det med et smil. Det her er nemlig skide skægt.

Gå væk is – vi vil ro
Når isen engang er smeltet og vandet er blevet noget varmere, så står den igen på ro-træning på søen. Og så er vinterens anstrengelser ikke spildt – vi er blevet bedre i løbet af vinteren.


Ledige pladser til nye uroere
I ungdomsafdelingen er vi i gang med at planlægge den kommende sæsons instruktion af uro-kaniner. Ventelisten er åben og der er ledige pladser – så kender du en ung mellem 12 og 20 der gerne vil lære at ro – så kan vedkommende skrive til Karen Maria på km@dkom.dk.


Ung 18-25
Som noget nyt laver vi en gruppe for de unge i alderen 18-25 år. Gruppen skal sammen finde et godt og sigende navn. De skal arrangere ture, træning, fester spisning og andre sociale og træningsrelaterede events. De unge står selv for aktiviteterne, men med udvalget på sidelinjen.


Ung med i udvalget
Andreas Lysdal er komme med i ungdomsudvalget som ung-repræsentant.


Videoaften
Den 6. marts holder uroerne videoaften og -nat i klubben. To voksne fra udvalget overnatter i klubben sammen med de unge, der også har lyst til det. Så du skal ikke undre dig over at klubben denne aften nok dufter af popcorn;).

 

Kun påloggede brugere har adgang til at kommentere. Registrer dig/Log på